Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Der er anmeldt færre straffelovsovertrædelser i første kvartal

Antallet af indbrud falder, viser Rigspolitiets nyeste kvartalsstatistik  

Ifølge Rigspolitiets statistik over anmeldte straffelovsovertrædelser for første kvartal i 2006 er antallet af anmeldte indbrud faldet med 16,3 procent. Butikstyveri og brugstyveri af for eksempel biler er faldet henholdsvis 10,8 og 8,4 procent i forhold til samme periode sidste år.

Der er anmeldt 2.639 tilfælde af vold i de første tre måneder, hvilket er 205 anmeldelser mere end samme periode sidste år.

Vold mod offentligt ansatte er anmeldt 705 gange i første kvartal, og det er en stigning på 9,8 procent.

5.039 borgere har overtrådt lov om euforiserende i årets første tre måneder mod 3.948 gange sidste år ved denne tid. Så her er procenten af anmeldelser steget med 27,6 procent.

Samlet set har borgerne kontaktet politiet for at anmelde en straffelovsovertrædelse 4.812 gange mindre i løbet af årets første tre måneder end i første kvartal 2005. Det svarer til en nedgang på 4,8 procent, så faldet i antallet af anmeldelser fortsætter.

Her kan du se den nyeste kvartalsstatistik (pdf)

Senest opdateret: 8. maj 2006



 
Udskrevet d.
24-05-2012