Verden over er der kvinder, som lever i prostitution. Nogle af dem bliver tvunget til det og er sågar blevet solgt til vesten med det formål. Dem blev der torsdag i sidste uge sat fokus på i Folketingets Socialudvalg, som havde inviteret til en høring om kvindehandel eller trafficking, som det også kaldes.
En af oplægsholderne i Landstingssalen var politimester Jakob Scharf fra Rigspolitiet. Han fortalte blandt andet, at politiet i de senere år har forsøgt at styrke den politimæssige indsats mod kvindehandel og rufferi.
- Vi indsamler systematisk alle oplysninger fra politikredsene. Dem analyserer vi og laver en målrettet efterforskning. Vi har fået mulighed for at lave aflytning i forbindelse med rufferi, og derfor har vi set en markant stigning i antallet af rufferi-sigtelser, sagde Jakob Scharf.
Han mener dog, at indsatsen mod kvindehandel og rufferi kan styrkes endnu mere.
- Vi kan og skal gøre mere. Men vi står overfor et problem, som politiet ikke kan løse på egen hånd. Det kræver en fælles indsats, hvor alle aktører i samfundet deltager. Politiet har behov for flere oplysninger om kvindernes forhold, for vores indsats er baseret på de oplysninger. Men vi får stort set ingen oplysninger fra de sociale myndigheder, der arbejder i prostitutionsmiljøet, så vi bliver nødt til at kigge på, hvordan politiet får flere oplysninger at arbejde med, sagde Jakob Scharf.
Under høringen ville en af politikerne gerne have uddybet, hvilke oplysninger, det blandt andet kunne være, så Jakob Scharf gav et eksempel.
- Vi hører af og til hårrejsende beretninger om kvinder, der er blevet slået, voldtaget eller transporteret i lukkede containere. Men hvorfor kommer de sociale myndigheder ikke og fortæller det til os?, spurgte politimesteren og vurderede, at det må være en misforstået opfattelse af tavshedspligtens rammer.
Se straffelovens definition på kvindehandel og rufferi