Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Borgerne bruger politiets hjemmeside til tyverianmeldelser

Mange melder stjålne cykler til politiet over internettet

 I løbet af årets første seks måneder har 9337 borgere været inde på politiets hjemmeside www.politi.dk og har anmeldt et tyveri.

Her er det muligt at skrive til politiet, hvis en cykel, knallert, motorcykel, trailer, bil eller andre ting har skiftet ejer, uden den retmæssige ejer har givet lov.

Det sker rimeligt ofte for cyklers vedkommende, og her har 6637 tidligere cykelejere valg at bruge nettet det første halve år i 2006, når de skulle melde ugerningen til politiet.

Tallene viser, at cykeltyverierne tilsyneladende stiger, som sommeren nærmer sig. I januar blev 861 cykler meldt stjålet, og i juni var det 1551.

Borgerne kan også anmelde tyverier af genstande, der har en værdi på højst 8000 kroner, og det har 2454 gjort i årets første seks måneder.

Statistikken viser, at de fleste net-anmeldelser havner hos politiet lige efter en weekend, og at antallet så falder i løbet af ugen for igen at stige om søndagen.

 
Her kan du foretage en net-anmeldelse om tyveri til politiet

Senest opdateret: 25. juli 2006



 
Udskrevet d.
24-05-2012