Opklaringsprocenten er steget støt på samtlige områder i 2005 undtagen ved tyveri fra personbil, hvor der ses et mindre fald. Svendborg og Hvidovre Politi står generelt for den største stigning på hhv. 8,7 og 8,4 procent sammenlignet med 2004.
Samtidig viser statistikken et markant fald i det samlede antal anmeldelser på straffelovsområdet. Danskerne har samlet set i 2005 indgivet mere end 35.000 færre anmeldelser end året før. Særlig bliver der anmeldt færre indbrud og tyverier – antallet af anmeldte tyverier er faldet med 6,8 procent og antallet af anmeldte indbrud er faldet med hele 10,8 procent sammenlignet med 2004.
Se de nyeste tal vedrørende politiets indsats og resultater her