Politiet opfordrer alle, der skal have fornyet deres pas inden en eventuel sommerferie udenlands, til at forny deres pas med det samme.
Sidste år oplevede folk lange ventetider på landets paskontorer i perioden lige op til sommerferien. Politiet forudser, at folk igen risikerer at stå i kø ved paskontoret, hvis de ikke fornyer deres pas i god tid.
Som en særlig service sender politiet en påmindelse 3 måneder før ens pas udløber, så man kan nå at få sit pas fornyet i rette tid. I løbet af årets første kvartal har politiet allerede udsendt mere end 125.000 påmindelser.
Læs mere om, hvad du skal gøre for at få fornyet dit pas her