Spiritus og kørsel hører ikke sammen, så derfor laver Rigspolitiets Færdselsafdeling fra i dag og frem til lørdag den 8. juli en målrettet landsdækkende indsats mod spritbilister.
Færdselspolitiets kontroller vil især finde sted i nærheden af forskellige sommerfester og ved sommerhusområder.
Sidst færdselspolitiet lavede en landsdækkende spritrazzia, blev der fra den 5. juni til den 11. juni anholdt 206 spritbilister.
I maj og juni i år blev der på landsplan anholdt 2.716 spritbilister, hvilket svarer til 45 om dagen. De 400 af dem blev blandt andet afsløret, fordi de var indblandet i færdselsulykker.