Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Thailandsk politi skal lære af dansk rockerhåndtering

I dag ankom 8 politimænd fra Thailand til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, for at lære af dansk politis mangeårige erfaring med rockerne

Den seneste sag i Thailand, der involverer en dansk rocker, der nu er sigtet af det thailandske politi for bedrageri, afpresning og økonomisk kriminalitet, er en af årsagerne til, at de 8 thailandske politifolk fra Department of Special Investigation (DSI) aflægger Danmark et besøg.

- Når danske rockere søger udenlands og efterfølgende bliver sigtet for grov kriminalitet, er det naturligt, at der opstår et samarbejde mellem dansk politi og de involverede landes myndigheder, siger Kriminalinspektør i NEC Kim Kliver.

I løbet af de 3 dage, besøget varer, skal samarbejdet mellem thailandsk og dansk politi udbygges. NECs store erfaringer med rockerne i og uden for Danmark skal give det thailandske politi en bedre forståelse af, hvordan disse kriminelle netværk kan håndteres. På grund af den aktuelle sag vil der i udvekslingen af informationer være størst fokus på NECs viden om rockernes internationale aktiviteter.

De 8 thailandske politifolk vil desuden drøfte den igangværende efterforskning af den sigtede danske rocker med relevante medarbejdere i dansk politi.

Senest opdateret: 15. august 2006



 
Udskrevet d.
24-05-2012