Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Færre overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne for lastvognschauffører

I sidste uge foretog færdselspolitiet i samarbejde med Rigspolitiets Færdselsafdeling en landsdækkende kontrol af lastbiler og andre tunge køretøjer.

I alt blev 1.082 køretøjer kontrolleret og 403 forseelser registreret som følge af politiets indsats.

I forhold til det antal køretøjer, der blev stoppet i kontrollen, ses en tydelig nedgang i antallet af overtrædelser af køre- hviletidsreglerne. Resultatet fra en tilsvarende kontrol i februar viser, at denne form for overtrædelser er faldet til ca. halvdelen. Det samme gælder overtrædelser vedrørende brug af kontrolapparatet.

- Vi håber, at dette er et udtryk for, at de skærpede regler på området for køre- og hviletid, som blev indført i september sidste år, har båret frugt, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiets Færdselsafdeling Mogens Wilbert.

Under kontrollen fik lidt over 5 procent af chaufførerne køreforbud på stedet på grund af overtrædelser.

Den danske kontrol indgik i en fælles europæisk lastvognskontrol, hvor alle medlemslande kontrollerede tunge køretøjer i dagene fra den 15. til den 17. marts.

Senest opdateret: 24. marts 2006



 
Udskrevet d.
24-05-2012