Det går ofte hurtigt, når politiet sætter gang i hornet og de blå lygter på taget af patruljevognene eller på motorcyklerne og kører udrykningskørsel. For et eller andet sted er der mennesker, der har akut behov for politiets hjælp eller også er der en kriminel på flugt, som skal standses. Og nu har Rigspolitiet gjort reglerne for udrykningskørsel og eftersættelse mere gennemskuelige for betjentene i en ny kundgørelse, som træder i kraft den 1. december i år.

De nye regler adskiller sig grundlæggende ikke fra de gamle: Politiopgaven skal stadig være så betydningsfuld og haste så meget, at det for en stund kan blive nødvendigt at tilsidesætte færdselsreglerne for det køretøj, der er på vej til opgaven.

Men nu er reglerne blevet konkretiseret mere, så betjentene får en bedre vejledning om, hvornår det er hensigtsmæssigt at trykke på knapperne og træde på speederen eller dreje på gashåndtaget. I kundgørelsen står blandt andet, at der skal lægges vægt på, om forbrydelsens art eller ulykkens alvorlighed kan forsvare en udrykning. Så det vil for eksempel yderst sjældent være nødvendigt med horn og lygter, når en cykeltyv er på spil.

Føreren af patruljevognen eller motorcyklen vil altid være den ansvarlige, så han eller hun skal vurdere trafiksituationen, bebyggelsestætheden, egne evner bag et rat og tage højde for, at han eller hun samt andre trafikanter bliver psykisk påvirket af udrykningskørsel på grund af farten, lyden fra hornet og de blå blink fra lygterne.

Fremover skal føreren også i højere grad melde tilbage til vagthavende eller den nærmeste leder, når der er kørt eller bliver kørt udrykningskørsel over en længere distance. Og under en eftersættelse over længere tid, skal vagthavende have så mange detaljer som muligt over radioen, så han eller hun kan beslutte, om eftersættelsen skal forsætte eller stoppes.

Alle politifolk er blevet orienteret om den nye kundgørelse, og fremover vil der også blive undervist efter den på Politiskolen og på køreuddannelserne.