Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

199 har indberettet mistanke om æresrelaterede forbrydelser

Siden august sidste år har politiet og samarbejdspartnerne modtaget 199 anmeldelser om æresrelaterede forbrydelser. 154 af hændelserne har været reelle og er blevet efterforsket

Siden politiet i august sidste år begyndte at opfordre borgerne til at anmelde alt, der kunne minde om æresrelaterede forbrydelser, er der kommet 199 indberetninger, som er blevet undersøgt.

154 har vist sig at være reelle hændelser med for eksempel vold eller trusler, hvor politikredsen, Rigspolitiet, kommunerne og Landsorganisationen af kvindekrisecentre, LOKK, har måttet reagere overfor den familie, det handlede om.

- Vi har haft et glimrende samarbejde, og det er vores indtryk, at vi har været med til at løse nogle konflikter og forhindre alvorlige hændelser, siger kriminalassistent Jørgen Abildgaard fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.

Han vurderer, at antallet af indberetninger er stabilt og ligger på omkring 50 i kvartalet.

Æresrelaterede forbrydelser handler ofte om kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk, som indleder et parforhold til en mand, som familien ikke ønsker, hun skal gifte sig med. I nogle tilfælde truer familien kvinden, og i enkelte tilfælde er det på tragisk vis endt med drab som i Ghazala Kahn-sagen fra Slagelse fra 2005.

Her kan du læse mere om æresrelaterede forbrydelser (pdf)

Senest opdateret: 6. juli 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012