Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Dansk politi skal undervise i Bangladesh

Dansk politimand uddanner bangladeshiske politifolk i DNA og sporsikring

Danmark hjælper mange steder i verden, og i morgen rejser en politimand fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center, KTC, til Bangladesh. Her skal han i 16 dage undervise 40 politiofficerer, som er lærere på landets politiskole, i DNA og sporsikring.

- Det er et led i et Danida-projekt, som handler om vold mod kvinder. For der er et kæmpe problem dernede med voldtægter og vold af enhver art, siger Leif Schiønemann fra KTC.

Hans opgave bliver at uddanne de lokale politilærere i, hvordan de finder og indsamler DNA-spor såsom blod, sæd, spyt og hår på et gerningssted. De skal også lære om andre kriminaltekniske discipliner såsom fotografering, sikring af sålaftryk og brug af forskellige kemikalier, som kan vise, hvor der har været blod på gerningsstedet. Han vil også fortælle dem om journalisering, og om hvordan man skal færdes på et gerningssted uden at ødelægge sporene.

De 40 lærere får sammen med uddannelsen undervisningsmateriale, som de kan bruge, når de skal i gang med at undervise deres egne elever.



 

 

 

Senest opdateret: 28. februar 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012