Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Nitro vandt DM for sprængstofhunde

Politiet har netop afviklet danmarksmesterskabet for sprængstofhunde

Hundesnuden var i topform, da den tre-årige labrador-han Nitro i konkurrence med otte kolleger, som blandt andet hedder Timer og Fuser, fik snuset sig frem til titlen som årets danmarksmester blandt politiets sprængstofhunde.

Konkurrencen foregik i området omkring Høvelte Kaserne nord for København i denne uge, og i løbet af to dage var hundene og deres førere igennem discipliner som skoledressur, søgning efter våben og sprængstoffer i bebyggelse samt søgning i biler og på et gerningssted, hvor der var blevet affyret skud.

Og da konkurrencen sluttede, stod det klart, at Nitro og hans hundefører politiassistent Jan Madsen fra Københavns Politi var årets vindere.

Dette er et foto af vinderen af DM for sprængstofhunde 2007

- Det er sådan set meget behageligt. Men jeg er også lidt overrasket over det, siger en glad Jan Madsen, som har trænet en del med sin hund op til konkurrencen.

Politiet bruger sprængstofhunde, når der skal søges efter sprængstoffer, bomber, ammunition og våben. Derudover anvendes hundene også, inden kongelige eller andre VIP-personer skal besøge et sted.

Her kan du læse mere om politiets sprængstofhunde

Senest opdateret: 30. november 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012