Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Rigspolitiet udvider mod øst

Dansk politimand skal efterforske østkriminalitet for de nordiske lande

Rigspolitiet har udvidet mod øst. Nærmere bestemt i Kaliningrad, som er en russisk enklave, der ligger omkranset af EU-lande ud til Østersøen. Her er en dansk forbindelsesofficer netop blevet udstationeret som led i politi- og toldsamarbejdet mellem de nordiske lande.

Forbindelsesofficeren skal arbejde med efterforskning af grænseoverskridende organiseret kriminalitet som blandt andet menneskehandel og narkotikahandel.

Grunden til, at de nordiske lande gerne vil have en politimand placeret i Kaliningrad er, at både sø- og lufttransportforbindelserne til Norden er blevet udvidet de senere år i det område.

- Der kan være grundlag for, at nogle fra det kriminelle miljø vil udnytte den øgede varetransport mellem landende til blandt andet hvidvask af penge, menneskehandel og narkotikasmugling, siger leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter Kim Kliver.

 

 

 

 

Senest opdateret: 28. marts 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012