Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Politiet tjekkede knallerter

Både spirituskørsel og tunede knallerter blev afsløret under politiets knallertkontrol i sidste uge

757 rapporter blev det til i løbet af fire dage i sidste uge, hvor politiet i hele landet satte ind overfor ulovligheder blandt knallertkørere.

I alt 1410 knallerter og deres førere blev standset og tjekket for blandt andet spirituskørsel, knallertbevis til lille knallert, kørekort til stor knallert og brug af styrthjelm.

23 kørte med for meget alkohol i blodet, 46 havde ikke knallertbevis til lille knallert, og 5 havde ikke kørekort til stor knallert. 111 brugte ikke styrthjelm, og i 577 tilfælde kørte folk på gangstier og fortove eller havde passagerer bagpå.

152 knallertkørere havde været lidt for ivrige med skruenøglen, og fik en bøde for at have lavet konstruktive ændringer på motoren eller gearet, så knallerten kunne køre hurtigere end tilladt.

En lille knallert må højst køre 30 kilometer i timen. Den må køres af personer over 16 år, som har taget knallertbevis.

En stor knallert må højst køre 45 kilometer i timen. Den må køres af personer, som har kørekort til motorcykel eller bil.

 

 

Senest opdateret: 12. juni 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012