I dag får politiets og anklagemyndighedens knap 15.000 medarbejdere et helt nyt magasin, der handler om dem selv, deres arbejde og fag. Magasinet har fået det mundrette navn ”Politi,” og har undertitlen ”Magasinet til og om dansk politi.” Det udkommer hver anden måned – næste gang til august.
”Politi” findes også i en online-udgave her på politi.dk
Magasinet indeholder blandt andet forskellige temaartikler, nyheder fra ind- og udland, interviews og baggrundsartikler. Det første nummer går blandt andet i dybden med Tøndersagen, bringer et interview med justitsminister Lene Espersen og portrætterer ildsjæle blandt politifolk og det administrative personale.
Her kan du læse en online-udgave af det nye magasin (pdf 8 MB)