I løbet af årets første seks måneder, har 17.536 borgere været inde på politiets hjemmeside www.politi.dk for at foretage en anmeldelse af tyveri. Det er en stigning på 47 procent i forhold til samme tid sidste år, hvor antallet var 9.337.
Mange flere borgere har valgt at bruge nettet til at anmelde tyveri af genstande, som højst har en værdi på 8000 kroner. I år har 5.395 har været forbi siden, hvor det kan lade sig gøre. Sidste år var antallet 2.454 på de første seks måneder.
Især cyklister bruger servicen, når de pludselig står uden transportmiddel. Sidste år valgte 6.637 tidligere cykelejere at bruge nettet i stedet for telefonen, når de skulle melde deres cykel stjålet. I år lyder tallet indtil videre på 10.763.
Intet har dog ændret sig, når man ser på de kriminelles foretrukne arbejdsdage. Det er tydeligvis i weekenden, for mandag, når folk har opdaget, at de mangler noget, strømmer det ind med anmeldelser, hvorefter de aftager i løbet af ugen.
Her kan du foretage en anmeldelse via nettet