Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Kvindelige betjente holder 30 års jubilæum

Netværk for Politikvinder i Danmark vil gerne have flere kvindelige ansøgere til politiuddannelsen

I år er det 30 år siden, en kvinde første gang kunne iføre sig en politiuniform og uddanne sig til politibetjent på lige fod med mænd her i landet. Det markerer Netværk for Politikvinder i Danmark, politikvinder.dk, med en række arrangementer.

Borgerne vil få mulighed for at møde kvindelige politibetjente til åbent hus arrangementer på forskellige politistationer, og nogle af de kvindelige betjente vil deltage i cykelløb, løb og andre sportsstævner. Her har de skiftet uniformen ud med en løbetrøje, som Rigspolitiet har leveret.
Hvor det er muligt, vil Rigspolitiet også deltage med medarbejdere, som kan informere om uddannelsen og jobbet.

- Vi vil gerne have flere kvinder ind i politiet, for det er lidt overraskende, at her ikke er flere efter 30 år. Det ville også være rart med flere kvindelige ledere. Så vi har behov for det her netværk, hvor vi også kan fungere som mentorer for de unge og nyuddannede, siger politiassistent Ulla Skov fra netværket.

Til efteråret arrangerer netværket en national konference, hvor der sættes fokus på nødvendigheden af at styrke mangfoldigheden i politiet.

 

Her kan du læse mere om politikvinder.dk

Her kan du læse mere om ansættelse, uddannelse og jobbet som politibetjent


Senest opdateret: 8. juni 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012