Sikkerheden under G8-topmødet i Heiligendamm i Tyskland er en kæmpemæssig politiopgave, hvor forbindelsesofficerer fra dansk politi også deltager. Og i morgen tirsdag sender Rigspolitiets Ordenspoliticenter en delegation til Tyskland for at se, hvordan sikkerhedsopgaven løses af de tyske kolleger.
- Når vores nabolande kører store indsatser eller øvelser, sender vi typisk repræsentanter af sted for at lære af deres måde at arbejde på, se deres kommandorum og så videre. Vi kan bruge deres erfaringer i fremtiden, og her tænker jeg især på det store klimatopmøde, Danmark er vært for i 2009, siger vicepolitiinspektør Jesper Grønbech.
Den danske delegation skal være i Heiligendamm i to dage.