Efter drøftelser mellem justitsministeren, rigspolitichefen og formanden for Politiforbundet blev det den 18. juni 2008 besluttet at iværksætte en analyse af klager over politibetjeningen. Resultatet af denne analyse foreligger nu.

Analysen omfatter sager fra det sidste ½-1 år efter, at politikredsene er gået i drift i den nye organisation.

Analysen af de konkrete sager har vist, at borgerne i en række tilfælde ikke har kunnet komme (hurtigt nok) i kontakt med politiet. Dette skyldes,

• at politiets telefonsystem i forbindelse med politireformen er blevet grundlæggende omlagt, i hvilken forbindelse der er opstået nogle tekniske fejl.
• at medarbejderne ikke umiddelbart i forbindelse med overgangen til organisationen i de nye større politikredse med helt nye sags- og forretningsgange mv. har haft de fornødne forudsætninger for at yde en korrekt telefonbetjening.
• at bemandingen af telefonbetjeningen ikke til stadighed har været tilstrækkelig stor.

En række af de umiddelbare problemer ved overgangen til driften i de nye politikredse og til det nye telefonsystem er afhjulpet, og der er igangsat yderligere initiativer med henblik på at sikre, at borgerne får en god service, når de retter telefonisk henvendelse til politiet.

Analysen har endvidere vist,

• at politiet i nogle konkrete sager ikke har foretaget en politimæssigt korrekt disponering. Antallet af disse sager er ikke stort i forhold til det samlede antal dispositioner, som politiet foretager, og det er uklart, om antallet er steget i forbindelse med implementeringen af politireformen. I politireformens implementeringsfase har der været en større risiko for, at fejl kunne forekomme i større omfang end før reformen.
• at borgerens forventninger til den ”almindelige daglige” politibetjening ikke er afstemt i forhold til den ydelse, som politiet rent faktisk kan levere, hvilket indebærer, at politiet løbende må arbejde med at afstemme forventninger og krav, f.eks. i kreds- og lokalrådene, men også gennem en konstruktiv dialog med de borgere, som politiet dagligt kommer i kontakt i forbindelse med borgernes henvendelser om politimæssig bistand.
• at politiet i forbindelse med borgernes konkrete henvendelser skal sikre, at borgerne får en god og fyldestgørende information om, hvordan politiet reagerer på henvendelsen.

Der er næppe nogen tvivl om, at der i den hidtidige implementeringsfase har været et større antal fejl og uhensigtsmæssigheder end dem, der er omfattet af analysen. Selv når dette tages i betragtning, er der en klar forventning om, at politiet, bl.a.  i takt med, at de organisatoriske tilpasninger bliver gennemført, og der opnås øget rutine med de nye sags- og forretningsgange mv., kan leve op til intentionerne med reformen og levere en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet.

Rigspolitichef Torsten Hesselbjergs konklusion om analysen er følgende:

”Resultatet af analysen skal ses i lyset af, at politiet årligt modtager flere millioner henvendelser fra befolkningen (herunder 11 mio. telefonopkald). Det drejer sig f.eks. om anmodninger om politimæssig bistand, anmeldelser om strafbare forhold eller forskellige forespørgsler. Ud af disse mange henvendelser er der i forbindelse med analysen fundet i alt knap 300 sager, hvor der har været rejst kritik af politiets betjening af borgerne, og i ca. halvdelen af sagerne har der efter de foreliggende oplysninger enten været problemer med at komme i telefonisk kontakt med politiet, eller politiet har ikke umiddelbart foretaget de korrekte politimæssige dispositioner i sagerne. Der er altså – i forhold til det samlede antal henvendelser til politiet – tale om et meget lille antal sager, og – bortset fra problemerne med telefonbetjeningen – har det ikke i forbindelse med analysen været muligt at påvise, at implementeringen af politireformen har medført flere fejl end tidligere.

Formålet med analysen har imidlertid ikke været at lave en statistik over antallet af fejl, men at søge at identificere gennemgående fejl eller uhensigtsmæssigheder med henblik på at undgå disse i fremtiden. Det er altid vigtigt, at lære af sine fejl.

Endelig skal det understreges at analysen ikke konkluderer, at det vil tage 2-3 år at rette op på de fejl og uhensigtsmæssigheder, som analysen afdækker – tværtimod. En række af de umiddelbare problemer i forbindelse med overgangen til driften i de nye politikredse er allerede afhjulpet, og der arbejdes løbende på fortsatte forbedringer. Således anføres det f.eks. i analysen, at det er Rigspolitiets vurdering, ”at vagtcentralerne er velfungerende, og at de – hvis ikke allerede nu, så på relativ kort sigt – vil levere en mere ensartet og professionel betjening af borgerne, end tilfældet var i de hidtidige 54 politikredse”. Politibetjeningen er således allerede nu på et højt fagligt niveau, og befolkningen har ikke nogen grund til at frygte, at politiet ikke giver dem en hurtig og professionel betjening, når de har brug for politiets bistand.”

Læs den landsdækkende analyse af klager over politibetjeningen her (pdf)