Fra mandag den 21. juli til søndag den 27. juli sætter politiet ekstra fokus på at tjekke busser på de danske veje. Den danske buskontrol finder sted som en del af en fælleseuropæisk buskontrol.
Politiet vil især kigge efter turistbusser, som kører med feriegæster, og der vil blive lagt særlig vægt på at kontrollere, om chaufførerne overholder køre-/hviletidsreglerne.
Selv om der er tale om en målrettet kontrol, der primært sigter mod køre-/hviletidsreglerne, vil der naturligvis også blive skrevet bøder for eventuelle andre overtrædelser af færdselsloven som for eksempel hastighedsovertrædelser, manglende køretilladelser og fejl på hastighedsbegrænseren.