I alt 39.167 personer var den 30. april i år registreret i Det Centrale DNA-register, som styres af Rigspolitiets DNA-sektion. I 2006 var 12.984 personer registreret, så der er tale om en kraftig stigning på godt et år.

Registeret har eksisteret siden år 2000, og stigningen skyldes, at politiet siden 2005 har kunnet tage DNA-prøver på personer, som er sigtet for en forbrydelse, der kan give mere end halvandet års fængsel.

Politiet bruger registerets oplysninger i efterforskninger, hvor der er fundet for eksempel blod, sæd og andre biologiske spor, som kan indeholde DNA.

I 2007 var der 2.545 såkaldte hits, når politiet søgte i registeret. Det betyder, at der i 505 tilfælde var DNA fra den samme gerningsmand på forskellige gerningssteder. I 821 tilfælde ledte et spor fra et gerningssted til en person, som allerede fandtes i registeret. Og i 1.219 sager, blev en ny sigtets DNA-profil lagt ind og passede til et spor, som tidligere var indsamlet i forbindelse med en forbrydelse.

Totalt set har der siden DNA-registerets oprettelse været 7.831 hits, hvor en gerningsmand er blevet kædet sammen med en forbrydelse.

Der blev foretaget 19.763 undersøgelser af DNA i forbindelse med forbrydelser i 2007. Dermed er tallet steget i forhold til året før, hvor det var 18.697. Den 30. april i år var der 19.996 DNA-spor i registeret, som er vokset fra 10.492 siden 2006.

Også på fingeraftryksområdet har der været travlt i 2007. Kriminalteknisk Center modtog 21.296 nye fingeraftryksblanketter og 15.904 nye håndaftryk i løbet af året. Det ledte til 973 identifikationer.