Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Dansk politi bidrager med fodboldoplysninger under EM

Under EM-slutrunden i fodbold er et stort politisamarbejde stablet på benene. Dansk politi deltager også  

EM-slutrunden i fodbold er godt i gang i Østrig og Schweiz, og selv om det danske fodboldlandshold ikke spiller med, er dansk politi alligevel en medspiller i den samlede sikkerhedsopgave.

Inden EM gik i gang, bad Rigspolitiet politikredsene om at opdatere oplysninger om fodboldtilhængere, som vil rejse til Østrig og Schweiz, og som kan tænkes at skabe uro under EM-slutrunden. Disse oplysninger er videregivet til politiet i de to lande.

Fodboldtilhængernes rejseplaner er også kendte, og da mange svenske fodboldtilskuere forventes at rejse over den dansk-svenske grænse, er politiet her ekstra opmærksomme, og Rigspolitiet er i tæt kontakt med relevante svenske politimyndigheder.

Bliver det nødvendigt, kan dansk politi med meget kort varsel sende en forbindelsesofficer til Østrig eller Schweiz for at samarbejde med politiet der. På nuværende tidspunkt er der dog ingen konkrete planer om det.

 

Senest opdateret: 23. juni 2008



 
Udskrevet d.
24-05-2012