Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Politikredsene har fået nyt udstyr til indtrængning

Når en farlig gerningsmand skal anholdes kan det gå voldsomt til. Nyt udstyr skal sikre politifolkene bedre og give dem mulighed for at komme tættere på en gerningsmand uden nødvendigvis at bringe sig i en situation, hvor det kan blive nødvendigt at afgive skud

Nye hjelme, skudsikre veste, skudsikkert skjold og briller, som kan klare haglskud og fragmenter er en del af den pakke, repræsentanter fra Rigspolitiets materiel- og udviklingssektion har været rundt i alle politikredse og aflevere.

Det nye udstyr skal bruges, når betjentene skal anholde en farlig og muligvis bevæbnet gerningsmand efter et nyt koncept, politiet indførte i 2006. Det udstyr, der hidtil har været brugt, har fungeret udmærket, men det nye er optimalt til opgaven.

Personbeskyttelse af politifolkene er i højsædet med det nye udstyr, men der er også tænkt på opgaveudførelsen. Derfor er der blandt andet indkøbt særlige brækjern og nye sigtemidler til de våben, der skal medbringes, når en farlig gerningsmand skal anholdes.



 

Senest opdateret: 29. september 2008



 
Udskrevet d.
24-05-2012