Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Rigspolitiet deltager i kvindehandelskonference i Namibia

Nationalt Efterforskningscenter deltager i Interpol-konference om kvindehandel

Fra den 20. til 27. september deltager vicepolitiinspektør Jørgen Skov Isalin fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, i en Interpol-konference i Namibia.

Konferencens tema er kvindehandel, og der vil blive holdt en række oplæg om denne kriminalitetstype, der også trækker tråde til Danmark. Jørgen Skov Isalin skal holde et af oplæggene og redegøre for dansk politis erfaringer med bekæmpelse af prostitutionens bagmænd.

Under sit ophold i Namibia vil han også mødes med centrale personer i Interpol, da dansk politi drøfter bistand til uddannelse af ghanesisk og nigeriansk politi med Interpol. Hvis uddannelsen kommer op at stå, vil den muligvis finde sted i samarbejde med de øvrige nordiske landes politi, og emnet vil blive kvindehandel. En del af de udenlandske prostituerede, vi ser i Danmark, er netop fra Nigeria og Ghana, og Rigspolitiet har et ønske om både at ramme bagmændene i Danmark og i udlandet.

Senest opdateret: 22. september 2008



 
Udskrevet d.
24-05-2012