Fortællinger om spektakulære mordsager er en af de oplevelser, publikum kan få fredag den 10. oktober, når mørket og Kulturnatten 2008 sænker sig over Politihistorisk Museum i København.
Museet holder åbent fra klokken 18 til 24, og fra klokken 18 til 20 kan børnene være med til at opklare forbrydelser blandt andet ved hjælp af fingeraftryk. I løbet af aftenen kan publikum møde politifolk i gamle uniformer, og netop nu kan man på særudstillingen ”Ægte forfalskninger” teste sine evner som kunstkender, når der skal skelnes mellem ægte malerier og forfalskninger fra en stor sag fra 1994.
Politihistorisk Museum ligger på Fælledvej 20 i København.
Her kan du læse mere om Politihistorisk Museum