Når foråret rammer Danmark, finder landets motorcyklister deres maskiner frem og støver dem af efter en lang vinter. Så inden længe er der igen masser af motorcykler på vejene.
For at skabe opmærksomhed om motorcyklisternes sikkerhed inviterede Rådet for Større Færdselssikkerhed og Rigspolitiets Nationale Færdselscenter motorjournalister og mc-branchen til et seminar på et køreteknisk anlæg i København.

Her holdt blandt andre Rådet for Større Færdselssikkerhed, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, en læge og politiet oplæg om sikkerhed, køreteknik, skader og færdselskontroller.
En af Rigspolitiets motorcykelinstruktører, som underviser politiets mc-betjente, startede desuden sin egen maskine og viste deltagerne, hvor vigtige køretekniske færdigheder er.
Formålet med seminaret var at gøre landets motorcyklister opmærksomme på betydningen af at køre defensivt og være forudseende.
Motorcyklen har kun to hjul at bremse med i forhold til bilens fire, og motorcyklisten er relativt ubeskyttet i forhold til bilisten, der har selve bilen, sikkerhedsselen og airbags til at tage fra med i tilfælde af et uheld.