Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Betjentene får nye uniformsbukser

Fra årsskiftet indfører politiet en ny type uniformsbukser til politibetjente i hele landet

Rigspolitiet vurderer løbende, om politiets uniform og udrustning er tidssvarende, og der er konstant nyt udstyr til test hos brugerne. Flere måneders arbejde resulterer fra årsskiftet i nye uniformsbukser til politibetjentene.

Opgaven med at levere de nye bukser har været sendt i udbud, og der er nu valgt en leverandør, som er i fuld gang med at producere de mange bukser, som bliver indført i takt med, at de gamle bukser skal udskiftes.
Dette er et foto af politiets nye uniformsbukser
De nye patruljebukser ligner de gamle, men reflekserne på benene har som noget nyt fået politiets staffering indarbejdet. Samme nye reflekstype vil i øvrigt gå igen på ærmerne på de patruljejakker, der bliver syet fremover.

Bukserne adskiller sig fra den gamle model ved lårlommerne, som er syet lidt ind, så de ikke buler så meget ud. Derudover er der syet en særlig lomme til mobiltelefonen i bukserne, som er lavet af næsten samme materiale som tidligere.

Til de politifolk, som primært løser administrative opgaver på kontoret, er der desuden indført et par nye uniformsbukser, hvor der ikke er lårlommer og reflekser.

I arbejdet med at udforme de nye bukser er der blevet lyttet til dem, der skal bruge dem til daglig. Gennem cirka tre måneder er bukserne blevet testet af udvalgte politiassistenter, som til slut har lavet en evaluering med deres forslag til forbedringer.


 

Senest opdateret: 16. oktober 2008



 
Udskrevet d.
25-05-2012