En influenza pandemi er i værste fald global og kan sygemelde store dele af et lands befolkning. Derfor bør centrale offentlige og private virksomheder som for eksempel DSB, elselskaber og politiet på forhånd lave en plan for, hvordan de vil indrette sig i tilfælde af pandemisk influenza. Deres opgaver med transport og forsyning af el og vand er ofte vitale for det øvrige samfund, og de skal opretholdes på et acceptabelt niveau.
For at hjælpe virksomhederne med at lave en beredskabsplan har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med blandt andre Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Energistyrelsen og Rigspolitiet lavet en vejledning om, hvordan aktørerne kan gribe opgaven an.
Den anbefaler blandt andet, at virksomheden gennemgår sine kritiske funktioner og personaleressourcer. Den anbefaler videre, at der udarbejdes en risiko- og sårbarhedsanalyse, udpeges en krisestab, og at der informeres om, hvordan medarbejderne i givet fald bedst kan beskytte sig mod smitte.
Her kan du læse hele vejledningen om beredskabsplanlægning for pandemisk influenza