Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

121 kørte med for meget alkohol i blodet

På tre dage sigtede politiet på landsplan 121 spirituspåvirkede trafikanter

Fra den 31. januar til den 2. februar gennemførte politiet årets første landsdækkende kontrol af spiritus- og narkotikapåvirkede trafikanter. På landsplan var der 121, der kørte rundt med en alkoholpromille over de tilladte 0,5 promille.

Politiet er også begyndt at vurdere, om trafikanter er påvirkede af narkotika eller medicin, mens de kører, og der blev sigtet 5 påvirkede førere i perioden.

Derudover kørte 75 uden sikkerhedssele, 2 havde ikke spændt børnene fast i bilen, hvilket giver et klip i kørekortet, og 41 kørte hurtigere end tilladt.
18 kørte bil i frakendelsestiden, og 20 havde ikke noget kørekort overhovedet. Det totale antal af lovovertrædelser var 299.

 

 

Senest opdateret: 5. februar 2008



Læs mere



Her kan du læse flere regler om spirituskørsel
 

Her kan du læse mere om medicin og narkotika i trafikken

Vidste du at…



Første gang du kører spirituskørsel får du:

- Kørekortet betinget frakendt fra 0,51-1,2 promille. Hvis du er ny bilist får du kørselsforbud.

Over 1,2 promille:
Ubetinget frakendelse i minimum 3 år.


- En bøde hvis promillen er 0,51-2,0 promille. Bøden er din netto-månedsløn x din promille.

Over 2,0 promille: 20 dages betinget fængsel og bøde på en måneds nettoløn.


- Derudover skal du gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik for egen regning. Kurset varer 4 x 2½ time.

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

 
Udskrevet d.
25-05-2012