Fredag op til pinseweekenden startede politiets fire dage lange landsdækkende spritkontrol. I løbet af pinsens fire dage blev 10.862 køretøjer stoppet og 1.042 lovovertrædelser registreret, hvoraf de i alt 89 drejede sig om spirituskørsel. Ud af disse var 76 i bil, hvilket svarer til 55 procent flere spritbilister end ved sidste år pinsekontrol. Det skal dog understreges at den store stigning blandt andet hænger sammen med, at politiet i år stoppede tre gange så mange køretøjer end ved sidste års pinsekontrol.
Politifolkene noterede også andre overtrædelser af færdselsloven, ud af dem kørte 6 bil, selv om kørekortet var frakendt, og 32 havde slet ikke erhvervet kørekort. 284 brugte ikke sikkerhedssele, mens tolv fik en bøde og et klip i kørekortet, fordi de ikke havde spændt børnene fast i bilen.