I udkastet anføres følgende (side 26):
”Endelig kan det konstateres, at analysen har påvist, at der i implementeringsfasen for politireformen er forekommet – og formentlig fortsat i den kommende tid vil forekomme - fejl eller uhensigtsmæssigheder eller i det mindste en potentielt øget risiko herfor, som kan tilskrives reformimplementeringen.
Analysen peger imidlertid ikke på, at disse fejl eller uhensigtsmæssigheder eller den potentielt forøgede risiko herfor fortsat vil forekomme i større omfang end før politireformen, når reformen er fuldt implementeret i løbet af de næste 2-3 år [understreget her]. Tværtimod er der en klar forventning om, om, at politikredsene bl.a. i takt med, at de organisatoriske tilpasninger bliver gennemført, og medarbejderne opnår øget rutine med de nye sags- og forretningsgange mv., kan leve op til intentionerne med reformen og levere en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet.”
Afsnittet i den endelige udgave lyder således (side 26):
”Der er næppe nogen tvivl om, at der i den hidtidige implementeringsfase har været et større antal fejl og uhensigtsmæssigheder end dem, der er omfattet af analysen. Selv når dette tages i betragtning, er der en klar forventning om, at politiet, bl.a. i takt med, at de organisatoriske tilpasninger bliver gennemført, og der opnås øget rutine med de nye sags- og forretningsgange mv., kan leve op til intentionerne med reformen og levere en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet.”
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg udtaler om baggrunden for ændringen følgende:
”Det er forkert i udkastet at tale om 2-3 år i denne sammenhæng. Denne tidshorisont er relevant f.eks. i forbindelse med overførslen af 800 årsværk til operativt politiarbejde og indførelsen af nye IT-systemer. Men den er forkert i forhold til det, der er omhandlet i analysen, navnlig telefonbetjeningen og vagtcentralernes disponering af politipatruljer. Samtidig er der tale om, at denne tidsangivelse, der står i sammenfatningen, også er i strid med, hvad der står på de foregående sider i analysen. Således anføres der både i udkastet af 2. september og den endelige udgave af 5. september (begge side 22) følgende om vagtcentralerne:
” Det er Rigspolitiets vurdering, at vagtcentralerne er velfungerende, og at de – hvis ikke allerede nu, så på relativ kort sigt – vil levere en mere ensartet og professionel betjening af borgerne, end tilfældet var i de hidtidige 54 politikredse.”
Dette understreger, at der er tale om en banal fejl, der da også hurtigt rettes af mig og en medarbejder i Rigspolitiet. Drøftelserne af udkastet til analysen med politidirektørerne på koncernmødet den 4. september foregår således også på grundlag af et nyt udkast til sammenfatning, hvor der ikke står noget om en tidshorisont i løbet af 2-3 år, men om udbedringer i løbet af den kommende tid. De sidste afsnit i analysen ændres i øvrigt flere gange den 4. september, indtil teksten får sin endelige udformning (sidste afsnit i analysen) fredag formiddag den 5. september (citeret ovenfor).
Enhver, der har været med i en afsluttende skrivefase, ved, hvor mange gange teksten kan ændres i de sidste døgn, navnlig af sproglige grunde, men også – som i dette tilfælde – fordi fejl og usammenhængende afsnit rettes.
Da jeg tirsdag morgen den 9. september i medierne om Berlingske Tidendes gengivelse af analysen udtaler, at der simpelthen er tale om en total misforståelse og fejllæsning af analysen, er det, fordi jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at artiklen bygger på en ugegammel tekst, hvor der på forsiden i øvrigt står ”udkast - fortroligt”, netop fordi der forventeligt ville ske en række ændringer i teksten.
Jeg skal stærkt beklage den forvirring og de misforståelser, formuleringerne i udkastet af 2. september har affødt.”
For god ordens skyld kan det oplyses, at Rigspolitiet sendte udkastet af 2. september til Justitsministeriet til orientering, og at Rigspolitiet ikke modtog bemærkninger hertil fra ministeriet. Rigspolitiet sendte den endelige analyse til Justitsministeriet sidst på formiddagen den 5. september.