2. februar møder 96 forventningsfulde unge mennesker op på Politiskolen i København. Her begynder cirka fire års uddannelse til politibetjent. Uddannelsen omfatter blandt andet teori og praktiske øvelser på skolen samt 18 måneders praktik i en politikreds et sted i landet.
16 af de nye elever er kvinder, og to har en ikke-vestlig etnisk baggrund.
Rigspolitiet forventer at ansætte politibetjente på prøve igen 1. maj, 1. august og 1. november og regner med, at der i alt skal ansættes mere end 500 nye betjente i 2009.
Her kan du læse mere om adgangskrav, ansøgningsprocedure, uddannelsen og jobbet som politibetjent