I dag onsdag den 29. april afholder Folketingets Retsudvalg en høring om bandekriminalitet. Vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, er blandt oplægsholderne, og han skal fortælle politikerne om den aktuelle bandekonflikt og om, hvordan banderne rekrutterer nye medlemmer.
I løbet af dagen får han blandt andre selskab af sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, retspsykiater Henrik Day Poulsen, som er ekspert i ekstremer og fanatisme, samt professor dr.jur. Eva Smith, som er formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Høringen byder også på oplæg om erfaring med mægling i bandekonflikter samt erfaringer fra udlandet.