Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Politiets medarbejdere er blevet mere tilfredse med jobbet

Alt i alt er politiets medarbejdere blevet mere tilfredse med at arbejde i politiet, viser ny undersøgelse

Hvert år gennemfører politiet en jobtilfredshedsundersøgelse blandt samtlige medarbejdere i alle landets politikredse, Rigspolitiet samt Grønland og Færøerne. I år er tilfredsheden steget i forhold til sidste år, viser resultatet.

Medarbejderne bliver stillet en række spørgsmål om blandt andet personalepolitik, ledelse, opgaver og samarbejde, og bedømmer deres tilfredshed på en skala fra 1 til 4, hvor 4 udtrykker den største tilfredshed.

I år er det samlede gennemsnitlige resultat for alle spørgsmål på 2,64. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 2,55.

Især områderne ”ledelse” og ”ledelse af ledere” scorer højt i statistikken, mens undersøgelsens sidste spørgsmål om ”tilfredshed alt i alt” lander på 2,94 i år mod 2,75 sidste år.

Undersøgelsen har kørt på politiets intranet og har i år haft en svarprocent på 74,18, hvilket svarer til 9.871 deltagere.


Her kan du se hele jobtilfredshedsundersøgelsen (pdf)




Senest opdateret: 16. oktober 2009



 
Udskrevet d.
25-05-2012