25.164 bilister har i årets første seks måneder fået en bøde for at glemme sikkerhedsselen. 356 af dem er blevet fotograferet af Automatisk Trafikkontrol, hvor man på billedet kunne se, at de ikke havde selen på. Siden 1. april har politiet kunne udskrive bøder på baggrund af billeder fra den automatiske trafikkontrol.
Derudover er 2.490 knallertkørere og motorcyklister blevet sigtet for ikke at bruge styrthjelm i perioden.
Halvårsstatistikken viser, at det er de 18 til 45-årige, som tegner sig for 72 procent af de manglende sikkerhedsseler.