Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Knap 40.000 bøder for manglende sikkerhedsseler sidste år

Især de unge bilister glemmer selen, viser politiets statistik for 2008

I 2008 fik 39.907 bilister en bøde, fordi de ikke havde sikkerhedsselen på, da politiet standsede dem. Det er mere end 100 sager om dagen i hele landet.

Statistikken viser, at det især er de unge bilister fra 18 til 30 år, der ikke bruger den, mens gruppen over 50 år tilsyneladende er bedre til at huske selen.

Samme statistik viser, at der sidste år var 5.626 motorcyklister og knallertkørere, som havde glemt at få styrthjelmen på. Det koster 500 kroner i bøde at glemme sikkerhedsselen eller hjelmen, men i værste fald kan det koste en livet i et færdselsuheld.

Beregninger fra Færdselssikkerhedskommissionen og Vejdirektoratet peger på, at op til hvert fjerde trafikdrab i Danmark sandsynligvis kunne undgås, hvis bilisterne bruger sikkerhedsselen.







 





 

 

Senest opdateret: 21. januar 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012