Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

44 spirituspåvirkede trafikanter taget i Kristi Himmelfartsferien

Både bilister og knallertkørere blev sigtet for at køre spirituskørsel under weekendens målrettede kontrol

Det var ikke alle trafikanter, der kunne finde ud af at adskille alkohol og kørsel i Kristi Himmelfartsferien, hvor politiet afviklede spirituskontrol i hele landet.I alt 37 bilister og 7 knallertkørere kørte med en promille højere end 0,50 og blev dermed sigtet for spirituskørsel.

I løbet af den fire dage lange målrettede kontrol standsede politiet også 164 bilister, som ikke brugte sikkerhedssele og 8, som ikke havde spændt børn fast i bilen. Derudover var der 8 bilister, som kørte bil i frakendelsestiden, og 24 som slet ikke havde et kørekort, da politiet bad om at se det.

Der blev i alt standset 3.942 køretøjer og konstateret 528 overtrædelser af færdselsloven under kontrollen.


Her kan du læse mere om politiets spiritus- og narkotikakontrol





Senest opdateret: 26. maj 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012