Man kan for eksempel se, at antallet af voldsanmeldelser er faldet med 6 procent, og at antallet af anmeldelser om hærværkssager er faldet 5 procent. Til gengæld er antallet af indbrud steget med 19 procent.
Systemet er lavet, så borgere og presse får et let og gennemskueligt redskab til at se nærmere på politiets indsats og den konkrete kriminalitetsudvikling både på landsplan og helt ned på det lokale niveau.
Med det nye system kan man blandt andet zoome ind på et danmarkskort og dermed få overblik over, hvor mange anmeldelser til politiet, der har været indenfor en bestemt kvadratkilometer. Systemet er ligeledes blevet opdateret med de nye politikredse og kommuner – og indeholder sammenlignelige tal fra 2007 og 2008.
Derudover kan man blandt andet finde oplysninger om sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til fældende afgørelse, resultater af brugerundersøgelser, information om responstider, og de enkelte politikredse har mulighed for at give deres vinkel på lokale tal og kredsspecifikke forhold.
Klik dig direkte til statistikmodulet her
Læs mere om politiets udrykninger i 2008 (pdf)
Læs mere om responstiderne i 2008 (pdf)