Sidste år blev et travlt år for politiet, når man ser på den nyeste statistik over antal patruljer, der blev sendt ud til gernings- eller skadessteder. I alt 358.369 gange blev der i 2008 sendt patruljer ud for at assistere borgerne ved blandt andet færdselsuheld, indbrud eller vold, og det er det højeste antal siden 2003.
Året før blev der sendt 347.375 patruljer ud, og i 2006 – før politireformen blev indført – drejede det sig om 354.720.
Statistikken for 2006 og 2008 viser, at døgnets travleste timer for politiets patruljer var timen før og efter midnat samt mellem klokken 16 og 17. På disse tidspunkter blev der på landsplan i gennemsnit sendt en patrulje ud 55 gange i timen.
Det tal faldt til cirka 20 patruljer i timen i de tidlige morgentimer fra klokken 5 til 6 og 13 patruljer i timen fra klokken 6 til 7.
Her kan du læse mere om politiets udrykninger sidste år (pdf)