I årets første kvartal er 104 udenlandske statsborgere blevet anmeldt for at arbejde ulovligt i Danmark. Det er mere end en fordobling i forhold til samme periode i 2008, hvor der var 45 anmeldelser. Antallet af anmeldelser om arbejdsgivere ligger på samme niveau i de to perioder, da der var 38 i 2008 og 37 i år.
Antallet af sigtede udlændinge er også steget i årets første tre måneder. Her blev 91 arbejdstagere sigtet mod 50 i samme periode sidste år. I årets første kvartal er der blevet sigtet 56 arbejdsgivere mod 76 i første kvartal af 2008.
Statistikken viser, at 80 procent af de sigtede arbejdsgivere er danske statsborgere, fire procent er polakker, mens de resterende 16 procent kommer fra andre lande.
Blandt de sigtede arbejdstagere er ni procent fra Rumænien, fem procent fra Estland, tre procent fra Letland og to procent fra Polen.
Langt de fleste sager bliver afgjort med bødeforlæg for begge parter.
Her kan du se hele statistikken om ulovligt arbejde