»Selv om det er 65 år siden, kan jeg tydeligt huske, hvilket ubeskriveligt indtryk danske politifolks uselviskhed og næstekærlighed gjorde på mig.«
Sådan sagde en stærkt bevæget 82-årig schweizer, da han for nylig besøgte Rigspolitiet med det ene formål at overbringe en personlig og dybtfølt tak for den indsats, danske politifolk ydede i koncentrationslejren Buchenwald under 2. Verdenskrig. Med takken fulgte en donation på 10.000 kr. til Politihistorisk Museum.
Med få ord redegjorde Stephan Erdös for sin store taknemlighed over, at internerede danske politifolk havde sat deres eget liv på spil for at redde hans og hundredvis af andre børns og unges liv under deres ophold i koncentrationslejren. Han havde svært ved at holde tårerne tilbage og måtte undervejs holde flere pauser, da han fortalte, hvordan de danske politifolk blandt andet havde smuglet fødevarepakker fra Røde Kors ind i Buchenwalds børnebarak, selv om politifolkene selv havde brug for maden.
»Jeg ved ikke, om De kan forestille Dem, hvor meget det betyder, når man sulter,« sagde hr. Erdös.
Efter hr. Erdös officielle takketale gik turen til Københavns Politigård, hvor den 82-årige schweizer havde bedt om at få lov at nedlægge en krans.
Har aldrig talt om talt om opholdet
Hr. Erdös havde følge af sine to voksne børn, der også var meget bevægede over hele situationen og gentagne gange takkede for den varme modtagelse, de følte, de havde fået.
Hr. Erdös’ datter fortalte, at hun og hendes bror først for 20 år siden fik at vide, at faren havde siddet i koncentrationslejr, og at han aldrig har været i stand til at tale om det. Derfor vidste hun og broren heller ikke, hvad der var sket med deres bedsteforældre og faster, der forsvandt under krigen – det har han aldrig været i stand til at fortælle.
»Vi har faktisk fået mere at vide om vores fars oplevelser i Buchenwald i dag end nogensinde tidligere. Det er også en af grundene til, at vi er med her i dag. Vi vidste ikke, om vores ville far ville kunne klare det,« sagde datteren, der håbede, at besøget i Danmark vil give faren mulighed for at slutte fred med den dystre fortid.
»Min far er gammel og syg. Han ved godt, at han måske ikke lever så længe, derfor har det været vigtigt for ham at komme til Danmark nu og få afsluttet det kapitel i sit liv,« sagde hun.
Vigtigt at huske
Flere gange under besøget betonede hr. Erdös vigtigheden af, at unge mennesker lærer om, hvad der foregik i de tyske koncentrationslejre, men måske endnu vigtigere, at de lærer betydningen af at vise medmenneskelighed og næstekærlighed.
Besøget blev afsluttet på Politihistorisk Museum, hvor hr. Erdös og hans børn fik lejlighed til at møde og tale med Frank Bøgh, der har udgivet bogen Buchenwald – En studie i ondskab. Frank Bøgh, der selv oprindelig er politimand, har i en årrække interesseret sig for dansk politi under 2. Verdenskrig og blandt andet interviewet adskillige af de politifolk, der var interneret i Buchenwald. Men det var første gang, at Frank Bøgh mødte en overlevende fra børnebarakken, så hr. Erdös’ besøg var tydeligvis udbytterigt for begge parter.
Det var efter alt at dømme en yderst tilfreds hr. Erdös, der hen på eftermiddagen takkede for en begivenhedsrig dag. Man må håbe, at besøget har givet ham ro i sindet. Hans to vokse børn var i hvert fald så begejstrede for både København og danskerne, at de lovede at komme igen en anden gang.
Kransen, som hr. Erdös nedlagde i Københavns Politigård
Hr. Erdös skrev i gæstebogen på Politihistorisk Museum