Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Motorcykelsæsonen starter - og politiet er med

I anledning af starten på motorcykelsæsonen sætter politiet i den kommende uge fokus på motorcyklisterne og deres adfærd i trafikken. Indsatsen finder sted onsdag den 24. marts og torsdag den 25. marts.

Torsdag den 25. marts åbner Bakken nord for København, og traditionen tro drager mange motorcyklister fra hele landet mod Nørrebrogade i København for i samlet flok at køre til Bakken.
Politiet landet over vil derfor i løbet af onsdag og torsdag gennemføre en række kontroller, hvor motorcyklisterne vil have særlig bevågenhed, når de første ture skal køres, og når turen senere torsdag går retur mod København. Motorcykelkontrollerne vil især dreje sig om hastighedsoverskridelser, adfærd i trafikken, manglende brug af hjelm, kørekortovertrædelser, spiritus- & narkotikakørsel og motorcyklens tekniske stand.

Kør forsigtigt
Uanset førerens erfaring som motorcyklist er budskabet fra politiet:

  • Kør forsigtigt og defensivt
  • Vær forudseende
  • Hav fokus på sikkerhed i forhold til egen og medtrafikanters kørsel
  • Benyt sikkerhedsudstyr, dels hjelm, men tænk også på synlighed, køredragt, handsker og støvler
  • Vedligehold og udbyg kørefærdighederne ved efteruddannelse.

Læs mere på www.sikkertrafik.dk

Et godt råd til øvrige trafikanter er: Vær opmærksom på motorcyklisterne, som fra nu af ses mere og mere i trafikbilledet. Motorcyklisterne kan på afstand forveksles med en stor knallert, men kører ofte med en helt anden hastighed.

Indsatserne vil blive fulgt op senere på året med særlig opmærksomhed ved de lejligheder, hvor der erfaringsmæssigt deltager mange motorcyklister f.eks. forskellige MC-træf rundt om i landet og ved Bakkens lukning.

Henvendelse om lokale indsatser bedes rettet til lederne af politikredsenes færdselsafdelinger:

Nordjyllands politi, tlf: 72 58 14 79  
Vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt

Østjyllands politi, tlf: 87 10 14 66  
Vicepolitiinspektør Kristian Thomsen

Midt- & Vestjyllands politi, tlf: 72 58 25 70 
Vicepolitiinspektør John G. Christensen

Sydøstjyllands politi, tlf: 76 43 14 48  
Vicepolitiinspektør Andreas Bryld Hansen

Syd- & Sønderjyllands politi, tlf: 72 58 47 00
Vicepolitiinspektør Christian Skovfoged

Fyns politi, tlf: 66 13 26 55
Vicepolitiinspektør Peder Pedersen
 
Sydsjællands- & Lolland-Falsters politi, tlf: 55 35 14 30:   
Vicepolitiinspektør John Pedersen
 
Midt- & Vestsjællands politi, tlf: 46 35 14 48
Vicepolitiinspektør Peter Stryhn

Nordsjællands politi, tlf: 49 27 14 95
Vicepolitiinspektør Erik Ankersø

Københavns Vestegns politi, tlf: 39 54 14 48
Vicepolitiinspektør Erik Radmer Jensen
 
Københavns politi, tlf: 33 14 14 48
Vicepolitiinspektør John Sckaletz

Bornholms politi, tlf: 56 90 14 48
Vicepolitikommissær Kim Pedersen

Senest opdateret: 22. marts 2010



 
Udskrevet d.
24-05-2012