Onsdag den 25. januar 2012 går politiet på Facebook. Du finder vores facebookside på www.facebook.com/politidk.
På siden vil du kunne læse om vores kampagner, se videoer, deltage i afstemninger og generelt blive holdt orienteret om vores virksomhed.
Brugen af Facebook er en naturlig fortsættelse af dansk politis samlede digitale, borrgervendte kommunikation.
Der er foreløbigt tale om en forsøgsperiode, hvor vi går i gang med i alt tre pilotprojekter over de nærmeste to til tre måneder. Ud over politiets facebookside, som Rigspolitiet er ansvarlig for, vil Nordsjællands Politi inden for den nærmeste måneds tid præsentere en Facebookside i tilknytning til projektet ”TRYK Politi”, og Københavns Politi vil introducere en twitterprofil.
Når forsøgesperioden er slut i det tidlige forår, vil vi tage endeligt stilling til, om politiet mere generelt skal være til stede på sociale medier.
Du kan ikke bruge profilen til anmeldelser, tip og alarmering. Her skal du bruge de traditionelle kanaler, f.eks.politi.dk, 114 eller ved hastende opkald 112.
Evt. spørgsmål rettes til kommunikationschef Jens Gregersen, mobil 25214739