I perioden mandag den 12. september til og med søndag den 18. september 2011 gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats rettet mod manglende brug af sikkerhedssele og anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Der blev i ugens løb udført i alt 248 målrettede kontroller i hele landet. Der blev standset 6.288 køretøjer og der blev konstateret i alt 3.727 forseelser.
2.334 personer blev sigtet for at have undladt at anvende sikkerhedssele under kørslen, ligesom 53 førere blev sigtet for ikke at have spændt børn i bilen fast.
774 førere blev sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen.