Kontrollen indgår i rækken af fælles europæiske TISPOL kontroller. TISPOL er et fælles europæisk færdselspolitisamarbejde som er støttet af EU. TISPOL koordinerer på europæisk plan politiets målrettede indsatser med henblik på forbedring af færdselssikkerheden.
Ved den tilsvarende kontrol i 2010 blev 9.951 førere standset og kontrolleret ved de målrettede kontroller, og der blev konstateret 1.228 forseelser, hvoraf 95 vedrørte spirituskørsel og 7 vedrørte kørsel med narkotika eller medicin i blodet. Af øvrige forseelser kan bl.a. nævnes at 22 kørte, selvom de var frakendt kørekortet og 50 personer kørte, selvom de ikke havde erhvervet kørekort.
Som et led i en effektiv kontrol vil politiet anvende screeningsalcometre i videst mulig omfang. Screeningsalcometre er hurtige at betjene og viser i pusteøjeblikket om en fører er påvirket af alkohol eller ej. Fordelen er, at langt flere trafikanter kan kontrolleres på kortere tid med betydelig større mulighed for at afsløre spiritusbilister.
Det samlede resultat af spiritus- og narkotikakontrollen forventes udsendt i løbet af uge 24.