Unge, der får deres første dom, inden de fylder 18 år, slipper for at få pletter på straffeattesten, medmindre der er tale om særlig grov kriminalitet, eller den unge har fået en behandlingsdom.
Det er essensen i en ny ordning, som netop er blevet vedtaget. Ordningen gælder dog kun for den første lovovertrædelse. Begår den unge ny kriminalitet inden det fyldte 18. år, kommer både den første og den nye lovovertrædelse på straffeattesten.
Ordningen, der bliver kaldt ’betinget notering’, skal give de unge lovovertrædere et chance for at vende tilbage til samfundet med samme muligheder som andre efter udstået straf. Med en plettet straffeattest er der risiko for, at det kriminelle miljø bliver det eneste sted, hvor de unge accepteres og kan opnå en indtægt.
Formanden for Det Kriminalpræventive Råd og medlem af ungdomskommissionen, Eva Smith, hilser ordningen velkommen.
- En plettet straffeattest bliver med den nye ordning et klart signal om, at den unge altså har et kriminalitetsproblem og ikke bare er trådt ved siden af en enkelt gang, siger Eva Smith.
Du kan læse mere om betinget notering her