Årsagen til udvidelsen er den fortsatte højt prioriterede målrettede indsats mod bander og banderelaterede hændelser samt andre forbrydelser, hvor våben indgår. Visitationsmuligheden inden for den beskrevne zone er et nødvendigt værktøj, for at kunne fastholde trykket på mulige banderelaterede personer og køretøjer.
Visitationszonen vil være gældende fra mandag den 14. marts 2011 kl. 1400 til fredag den 25. marts 2011 kl. 1400.
Nærmere begrundelse:
Der har i perioden fra 1. januar 2011 og indtil 14. marts 2011 været flere episoder i omhandlede område, hvor der har været anvendelse af skydevåben. Senest søndag d. 13. marts kl. 2151 i Blågaardsgade, 2200 København N, hvor en person blev skudt og senere afgik ved døden.
På denne baggrund vil den eksisterende visitationszone i Københavns Politikreds (gældende siden fredag den 11-03-2011):
- Hareskovvej fra tilkørsel 1 nordpå til kredsgrænsen – kredsgrænsen til Mørkhøjvej – Frederikssundsvej – Åkandevej – Ruten til Hareskovvej – Hareskovvej sydpå til afkørsel 1
udvides til også at omfatte området:
- Åboulevarden – Ågade – Bispeengbuen – Borups Alle – Frederikssundsvej til kredsgrænsen og langs denne til Frederiksborgvej – ind ad Frederiksborgvej – Tagensvej – Sortedamsdosseringen – Peblingedosseringen til Åboulevarden.
Visitationszonen oprettes med henblik på hurtigt og effektivt at genskabe trygheden for borgerne i området ved at sikre, at personer i området ikke bærer våben af nogen art.
Klik på kortet for at hente større version til download.

OBS:
Visitationszonen i Københavns Politikreds er sammenhængende med den eksisterende visitationszone hos Københavns Vestegns Politi - se foto:

Link til Københavns Vestegns Politi >>>