Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Ændringer på køre- og hviletidsområdet

Ændringer på køre- og hviletidsområdet  og i ”Vejledning om kontrol af køre- og hviletidsbestemmelserne”

Der er følgende ændringer på køre- og hviletidsområdet:

  1. Fra den 1. december 2011 gælder nye lempelige regler vedrørende kumulation af køretid ved for kort daglig hviletid.

    Ændringen er begrundet i, at Kommissionen den 7. juni 2011 vedtog en gennemførelsesafgørelse om beregning af den daglige køretid i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen).

    Justitsministeriet har på baggrund af gennemførelsesafgørelsen den 15. november 2011 udsendt en ny cirkulæreskrivelse om ændring af praksis vedrørende beregning af daglig køretid på køre- og hviletidsområdet.

    Ved cirkulæreskrivelsen gennemføres en ændring af administrativ praksis, således at der ved for kort hvil kun skal ske kumulation af køretiden (sammenlægning af den daglige køretid, som ligger på hver side af et utilstrækkeligt dagligt hvil), hvis hvilet er mindre end 7 timer.

    Ændringerne træder i kraft den 1. december 2011 og finder anvendelse på sager, som endnu ikke er endeligt afgjort på ikrafttrædelsestidspunktet.

  2. Digitale kontrolapparater i køretøjer indregistreret fra den 1. oktober 2011 skal være typegodkendt i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1266/2009 om tiende tilpasning til den tekniske udvikling af kontrolappa-ratforordningen. Efter Rigspolitiets opfattelse skal den særlige tolerance, som følger af Kommissionens vejledningsnotat nr. 4, ikke finde anvendelse for så vidt angår disse kontrolapparater.  

Som følge af ovenstående er der foretaget ændringer i Rigspolitiets ”Vejledning om kontrol af køre- og hviletidsbestemmelserne”, version 06/10. Der er endvidere foretaget mindre generelle justeringer. Der er således sket ændringer i følgende afsnit:

  • afsnit 2.1. er opdateret med de seneste ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006
  • afsnit 4.2.1.4., 4.2.2.4., 4.2.6.4., 4.2.7.4. samt eksempler til afsnit 4.2.1., 4.2.3., 4.2.6., 4.2.7., 4.2.8. er opdateret i overensstemmelse med Justitsmi-nisteriets cirkulæreskrivelse nr. 9573 af 15. november 2011
  • afsnit 4.2.1.5., 4.2.2.5., 4.2.3.5., 4.2.4.5., 4.2.5.5. 4.2.11.4., er opdateret i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1266/2009 om tiende tilpasning til den tekniske udvikling af kontrolapparatforordningen
  • mindre generelle justeringer er foretaget i afsnit 1., 2.1., 4.2.1.3., 4.2.1.5., 4.2.2.3., 4.2.2.4., 4.2.2.5., 4.2.4.3., 4.2.7., 4.2.9.1., 4.2.10.2., 5.4.7.3., 5.5.5.3., 5.5.9.3.

Senest opdateret: 1. december 2011



 
Udskrevet d.
25-05-2012