Som en del af et større effektiviseringsprogram for politiet er Rigspolitiet ved at udarbejde en samlet optimeringsstrategi på politiets køretøjer, hvor forskellige varer og tjenesteydelser overvejes udbudt. Ydelserne omfatter indkøb af køretøjer, vedligeholdelse og reparation af vognparken, indkøb af drivmidler, flådestyring af vognparken samt parkeringsforhold.
Rigspolitiet vil løbende offentliggøre information om projektet på nærværende side. For yderligere information kontakt Trine Kostechy, e-mail: tko011@politi.dk.
Teknisk afklaring - primo marts
For et opnå den fornødne indsigt i markedsforhold, som gør det muligt at vurdere, hvilke områder der med fordel kan udbydes, gennemfører Rigspolitiet primo marts 2011 tekniske afklaringer med udvalgte markedsaktører.
Der stilles i den forbindelse følgende oplysninger til rådighed:
Bilag 1: Beskrivelse af vogntyper i politiet
Bilag 2: Beskrivelse af Rigspolitiets interne auto- og elektroniksektion
Workshop: Workshop om indkøb, vedligeholdelse og styring af Politiets vognpark
Rigspolitiet imødeser gerne andre relevante markedsaktørers skriftlige respons på ovenstående materiale.
Dette kan sendes på USB til: Rigspolitiet, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre, Att.: Trine Kostechy med angivelse af kontaktperson, mail og telefonnummer, senest den 21. marts 2011.
Rigspolitiet vil bekræfte modtagelsen pr. mail, men vil ikke yderligere respondere på det modtagne materiale.
Teknisk afklaring - ultimo marts
For at opnå yderligere indsigt i markedsforholdene til vurdering af hvordan en udbudsstrategi og –proces bedst tilrettelægges, gennemfører Rigspolitiet endnu en teknisk afklaring med udvalgte markedsaktører vedr. nedenstående emner ultimo marts:
- Flådestyring, herunder værkstedsservice, styring af værksteder samt skadesadministration og
- Drivmidler, herunder mulighed for elektronisk registrering af forbrug og kilometertal samt parkering
I den forbindelse ønsker Rigspolitiets svar på følgende spørgsmål om flådestyring:
- Er det muligt for flådestyringsleverandøren at håndtere service- og vedligeholdelsesaftaler indgået i forbindelse med køb af køretøjer (dvs. indgået med andre leverandører)?
- Er det muligt for flådestyringsleverandøren at byde på alle typer services til politiet (service 1, 2 og 3, jf. bilag 1) som serviceaftaler?
- Beskrivelse af flådestyringsleverandørens ydelser indeholdt i en serviceaftale (standard)
- Besparelsespotentialer ved at benytte helårsdæk frem for sommer- og vinterdæk
- Hvordan sikres kvaliteten i et udbud af værkstedsservice?
- Bud på betalingsmodel for værkstedsservice efter regning ved f.eks. skader
Samt svar på følgende spørgsmål om drivmidler:
- Om forsyningssikkerheden på drivmidler kan garanteres på anden vis end gennem politiets egne tankanlæg
- Hvordan politiet på bedste vis sikrer fleksibiliteten og gode priser på drivmidler, herunder markedets bud på et optimalt antal af leverandører på denne aftale (SKI contra egen aftale)
- Mulighed for besparelser på levering til egne tankanlæg frem for benyttelse af kontokort?
- Forventet realistisk besparelsespotentiale i forhold til nuværende aftale
- Muligheden for elektronisk registrering af forbrug og kilometertal ved tankning via politiets egne anlæg og via leverandørens
- Kan leverandøren stille parkeringsforhold til rådighed for et antal biler i en afstand på maksimalt 500 m. fra Polititorvet i København
- Kan leverandøren administrere benyttelsen af parkeringsforholdene
- Forventede pris for parkeringsforhold samt administration heraf
Følgende oplysninger stilles i den forbindelse til rådighed:
Bilag 1: Antal kilometer fordelt på køretøjstyper
Bilag 2: Køretøjstyper og kilometerstand for et udsnit af politets køretøjer
Rigspolitiet imødeser gerne andre relevante markedsaktørers skriftlige respons på ovenstående spørgsmål. Dette kan sendes på USB til:
Rigspolitiet, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre, Att.: Trine Kostechy - med angivelse af kontaktperson, mail og telefonnummer, senest den 4. april 2011. Rigspolitiet vil bekræfte modtagelsen pr. mail, men vil ikke yderligere respondere på det modtagne materiale.