Politiet skal være ansvarligt, professionelt og serviceorienteret. Politiet skal være en aktiv medspiller i en offentlig sektor præget af åbenhed og dynamik.
Politiets hjemmeside skal i den sammenhæng være en portal til hurtige, aktuelle, let tilgængelige, pålidelige og overskuelige informationer og services hos politiet. Politi.dk skal supplere den direkte kontakt til politiet og være et let tilgængeligt alternativ til bl.a. papirbårne materialer, mundtligt eller skriftligt overleverede informationer og generelle redskaber, som blandt andre de danske borgere anvender i deres dagligdag.
Målgrupper:
Politi.dk skal kommunikere de rette informationer til politiets primære målgrupper.
Politi.dks primære målgruppe er først og fremmest de danske borgere. De borgere, der har behov for svar på konkrete spørgsmål i forbindelse med politiets serviceområder. De borgere, der har brug for at anmelde lovovertrædelser eller søge bevillinger/tilladelser, eller de borgere der ønsker et mere generelt indblik i politiets arbejde på nationalt og lokalt plan.
En anden vigtig målgruppe er pressen, som bl.a. kan finde løbende opdateret nyhedsstof, statistisk materiale, folketingsspørgsmål, pressemeddelelser, billedgalleri samt efterlysninger på politi.dk.
Af andre målgrupper kan nævnes børn/unge, udlændinge og politiets samarbejdspartnere.
Målsætning for politi.dk:
Det er politiets ønske løbende at opdatere, videreudvikle og forbedre politi.dk, og hele tiden søge at opfylde alle målgruppers behov for indhold og funktionalitet.
Politi.dk skal, så vidt det er teknisk og administrativt muligt, leve op til de krav om brugervenlighed, nytteværdi og tilgængelighed, der ligger i IT- og Telestyrelsens kriterier for Bedst på Nettet.